Målsætning for Frederikssund ungdomsskole.

 

 

Målsætningen for Frederikssund Ungdomsskole tager sit udgangspunkt i lovgivningen om ungdomsskoler.

 

Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold, samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.( Lov om ungdomsskoler, Lov nr. 411 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 886 af 13. september 2000. Ændringer siden seneste lovbek. Kapitel 1,Ungdomsskolen § 1.)

 

 

Frederikssund Ungdomsskole skal i lokalsamfundet stå for et attraktivt, dynamisk og rummeligt kompetencegivende ungdomsmiljø. Frederikssund Ungdomsskoles tilbud skal være af høj kvalitet, såvel fagligt som socialt. Tilbudene skal være alsidige, forebyggende og almene undervisnings- og fritidstilbud.  Tilbudene skal favne bredt, så <personname w:st="on">ungdomsskolen</personname> er et attraktivt tilbud for alle grupper af unge. Tilbudene skal fremme aktiviteter, som giver mulighed for udfoldelse, oplevelser, læring og udvikling. 

 

Frederikssund Ungdomsskole skal udvikle de unges interesse for og dygtiggøre dem til aktivt at indgå i samfundets demokratiske processer. De unge skal derfor inddrages aktivt i udarbejdelse og udvikling af ungdomsskolens tilbud. 

 

Frederikssund Ungdomsskole skal indgå i samarbejde med andre aktører, der tilbyder relevante aktiviteter for unge.

  

  • Tilbudene i ungdomsskolen tager udgangspunkt i den enkelte unges behov.
  • Ungdomsskolen skal være et attraktivt fritidstilbud for den ressourcestærke unge, der kan være ”rollemodel” for mindre ressourcestærke unge.
  • Ungdomsskolen skal tilrettelægge tilbud målrettet til grupper, der ellers ikke opsøger fritidstilbud.
  • De unge skal gennem deres deltagelse i ungdomsskolens aktiviteter erhverve sig viden og erfaringer, som øger deres respekt for naturen og de økologiske sammenhænge.

 

 

Etniske minoriteter

  • Ungdomsskolen skal udvikle og støtte de unges gensidige respekt for kulturelle, etniske og andre menneskelige forskelligheder. 

 

Internationalt samarbejde

  • Ungdomsskolen skal være aktiv i internationalt samarbejde for herigennem at udvikle og fremme de unges internationale forståelse. Det er vigtigt, at de unge oplever Danmark /Frederikssund som en del af verdenssamfundet.

 

Forebyggende arbejde.

  • Alle aktiviteter i Frederikssund Ungdomsskole skal medvirke proaktivt i arbejdet med problemstillinger på såvel sundheds, sociale, kriminelle og misbrugsmæssige områder.
  • Det forebyggende arbejde skal udføres overfor såvel den enkelte unge, som overfor grupper af unge. 
  • Ungdomsskolen skal indgå i tæt samarbejde med de andre aktører på området (f.eks. SSP, Skoler, socialforvaltning, politi), samt omliggende kommuner.

 

Vejledning.

  • Ungdomsskolen skal støtte og medvirke i vejledningen af de unge i deres uddannelses- og/eller erhvervsvalg.  Ungdomsskolen skal i dette arbejde aktivt sammen med UU-Vest Region Hovedstaden (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

 

Forældre.

  • Ungdomsskolen skal inddrage og aktivere forældrene i skolens arbejde.  Skolen har mulighed for at oprette hold med elever og forældre.